Kile- og membransvejsning: tætte samlinger i folie og membran

Metoden i korte træk

Kilesvejsning og varmluftssvejsning af folie foregår ved, at to folielag lægges i overlap, og et værktøj fører varme ind i samlingen, mens en rulle presser lagene sammen. Varmen kommer fra en opvarmet kile eller fra varmluft, og samlingen opstår, når folien er blødgjort og presset sammen under afkøling.

Metoderne bruges til tætningsmembraner, bassiner, deponier, dampe og arbejdstelte, altså til store flader hvor en stiv samling ikke er mulig. Materialet er typisk PE, PP eller PVC-folie med en tykkelse fra nogle tiendedele millimeter og op til et par millimeter.

Skal de samme materialer samles som rør eller trykledninger, er foliesvejsning ikke metoden. Der bruges muffesvejsning / muffe-dornsvejsning i de små diametre og stuksvejsning eller elektrosvejsning i de større.

Har du med PVC-U at gøre, gælder andre forhold: lavere varmeelementtemperatur, kort omskiftertid og udsugning. Læs hvordan i stuksvejsning af PVC.

Kile eller varmluft

Kilesvejsning giver høj hastighed og en meget jævn søm, fordi varmen overføres direkte gennem kilen. Temperaturen styres på maskinen og ligger typisk i området 400-450 grader på kilen, mens hastigheden afpasses efter folietykkelsen. Metoden egner sig til lange, lige sømme og til tykkere membraner.

Varmluftssvejsning er langsommere, men mere fleksibel og bruges til hjørner, detaljer, reparationer og steder, hvor automaten ikke kan komme til. Håndholdt varmluft kræver mere af operatøren, fordi temperatur, tryk og hastighed skal holdes konstant i hånden.

Til tynd folie bruges også dobbelt søm med testkanal: en automat lægger to sømme med en åben kanal imellem, så kanalen kan trykprøves efter svejsning. Det er en effektiv kontrol, fordi en utæthed i den ene søm giver udslag i kanalen.

Forberedelse og parametre

Overfladen skal være ren og tør. Støv, sand, fugt og fedt giver kanaler i sømmen, som først viser sig ved prøvning. Overlappets bredde tilpasses folietykkelsen, og folien skal ligge plant og uden spændinger, så sømmen ikke trækkes skæv under afkøling.

Parametrene er temperatur, hastighed, tryk på rullen og overlap. De hænger sammen: hæves hastigheden, skal temperaturen op, og omvendt. Derfor skal der altid svejses en prøve ved opstart, og prøven skal gennemføres med samme indstillinger som produktionen.

Vejr og vind påvirker resultatet. Arbejde i frost, regn eller kraftig vind kræver enten afskærmning eller udsættelse. Læs om forholdene i vejrlig og miljøforhold.

Kontrol af sømmen

Visuel kontrol finder åbne kanter, folder og brændte partier. En skarp, ensartet søm med en tydelig, let udbulende kant er det ønskede resultat. Foldede eller rynkede sømme skal laves om, uanset hvad prøven viser.

Vakuumtest, trykluft i testkanal og trækprøvning er de almindelige metoder. Til membraner under bassiner og deponier er tæthedskravet afgørende, og prøvningen dokumenteres pr. søm eller pr. felt med angivelse af position.

Trækprøvning af foliesømme følger EN 12814-2 for bøjning og EN 12814-1 for træk, afhængigt af hvad der er aftalt. Resultatet vurderes sammen med brudbilledet: brud i sømmen er ikke acceptabelt, mens brud i folien uden for sømmen viser, at sømmen er stærkere end materialet. Se DVS 2203 og prøvning.

Sikkerhed og arbejdsmiljø

Kile og varmluft arbejder med temperaturer langt over smeltepunktet for folien, og værktøjet skal behandles som varmt værktøj: aflæg det på det dertil indrettede stativ, og hold ledningen væk fra arbejdsområdet.

Ved PVC-folie friges saltsyre, og arbejdet kræver udsugning. Ved svejsning i lukkede rum, telte og containere skal der være ventilation, både på grund af værktøjets varme og på grund af de dampe, der dannes, når plasten opvarmes.