Termoplast: identifikation med brandprøve og svejsetemperaturer

Sådan bruger du oversigten

Der findes mere end tyve termoplasttyper, og de opfører sig vidt forskelligt i varmen. Denne oversigt samler identifikation, svejsetemperaturer og egnede metoder pr. materiale, så du kan vælge tilgang, før du går i gang. Tallene er vejledende: den gældende DVS-standard eller rørleverandørens anvisning går altid forud.

Temperaturerne er værktøjs- eller massetemperaturer, ikke smeltepunkt. Ved varmespejl menes overfladetemperaturen på spejlet, ved varmluft menes lufttemperaturen ud af dysen, og ved ekstrudering angives massetemperatur og lufttemperatur hver for sig.

Til rør i PE og PP findes de konkrete svejseparametre i svejsetabellerne, rørklasser er forklaret i SDR, PN og rørklasser, og de producentspecifikke tabeller ligger i stuksvejseparametre fra rørproducenter.

Brandprøve: identifikation i felten

En brandprøve er den hurtigste måde at skelne materialer på, når markeringen er væk. Tag en lille spån med en tang, hold den i flammen i et par sekunder, og læg mærke til flamme, sod, dryp og lugt. Arbejd udendørs eller med udsugning, da PVC og PTFE afgiver skadelige gasser.

Brandprøven er en indikation, ikke en analyse. Ved tvivl, og altid ved svejsning i trykbærende anlæg, skal materialet bekræftes på rørmarkeringen eller via leverandøren.

Svejsetemperaturer og metoder pr. materiale

Tabellen viser de temperaturer der normalt arbejdes med, og hvilke metoder der giver en brugbar samling. Et felt med streger betyder, at metoden sjældent bruges til materialet, ikke at den er forbudt.

De tre mest brugte typer

PE (polyethylen) er standarden til vand, gas og spildevand. PE100 er den mest almindelige rørkvalitet i dag. PE er sejt, slagfast og tåler frost.

PP (polypropylen) tåler højere temperaturer og mere aggressive kemikalier end PE og bruges ofte i industri og afvanding.

PVDF er den kemisk mest resistente af de almindelige typer og bruges i fødevarer, farmaci og ætsende industri. PVDF kræver strengere rensning og temperaturkontrol ved svejsning.

PE og PP: de materialer du møder oftest

PE 80 stuksvejses typisk ved 200-220 °C, mens PE 100 svejses ved 220 °C med kortere omstillingstid, fordi materialet er stivere og mindre tilbøjeligt til at flyde. Kapperør som ProFuse afviger med 240 °C, fordi beskyttelseskappen deltager i processen. Læs mere i stuksvejsning af kapperør.

PP stuksvejses ved 210 °C med et bånd på +/- 10 °C. Ved ekstrudersvejsning arbejdes der med massetemperatur omkring 220 °C og lufttemperatur omkring 280 °C for både PE-HD og PP.

Ved elektrosvejsning er det fittingens parametre, der styrer forløbet, ikke rørmaterialets. Det er forklaret i elektrofittingsvejsning.

Materialer der kræver særlige forhold

POM: varmluftssvejsning kræver kvælstof som beskyttelsesgas, fordi materialet friger formaldehyd ved opvarmning. Arbejd med udsugning og undgå at indånde dampene.

PVC-U og PVC-C: ved svejsning friges saltsyre, som ætser værktøj og er skadelig at indånde. Brug udsugning ved arbejdsstedet, og rens værktøjet efter brug. PVC kræver desuden særlig opmærksomhed på temperaturområdet, fordi materialet nedbrydes hurtigt over ca. 200 grader.

PTFE: kan ikke smeltesvejses som de øvrige termoplaster. Emner i PTFE samles mekanisk eller med IR, og ved opvarmning over ca. 300 grader friges giftige fluorholdige dampe.

PA og PC: begge optager fugt, som giver porer og dårlig styrke i sømmen. Tør tråd og emner efter leverandørens anvisning inden svejsning. PC er desuden spændingsfølsomt: lange sømme og hurtig afkøling giver revner, og udglødning efter svejsning kan være nødvendig.

PP: overfladen skal skrabes og rengøres med sprit lige før svejsning. Uden den behandling får du en samling, der ser fin ud, men som ikke binder.

Match materiale og forhold

Som udgangspunkt svejses altid samme materiale sammen: PE til PE, PP til PP. Blandes materialerne, bliver samlingen svagere eller revner over tid.

Vil du vide, hvad der kan svejses sammen - og hvor en samling kun er mulig med begrænset styrke - så prøv værktøjet hvad kan svejses sammen, hvor du vælger to materialer og får vurderingen. Der er også en forklaring på forskellen mellem PE 100 og PE 300.

Ved svejsning i kulde skal materialet varmebehandles og tøres, og svejseparametrene justeres. Leverandørernes svejseprogrammer tager højde for materialetypen.

Temperatur og kemikalieresistens

PE til daglig drift typisk op til cirka 40 grader Celsius kontinuerligt, PP til cirka 80, PVDF til cirka 120. Til ætsende medier eller fødevarer: tjek altid en resistentstabel (chemical resistance list) fra producenten, eller spørg rådgiveren.

De øvrige termoplasttyper, deres brandprøve og svejsetemperaturer er samlet i termoplast: identifikation med brandprøve og svejsetemperaturer. Rørdata med godstykkelse og vægt pr. SDR findes i rørdata: godstykkelse og vægt.

Fra materialevalg til parametre

Skal du svejse to forskellige materialer sammen, kan du tjekke kombinationen i værktøjet hvad kan svejses sammen. Er materialet kendt og godkendt, går du videre til rørdiameter, SDR og den tabel, der hører til materialet.

For rør i PE og PP finder du tider, tryk og temperaturer i svejsetabellerne. For kapperør og specialmaterialer henviser vi til producentens egen tabel, og de vigtigste er samlet i stuksvejseparametre fra rørproducenter.

Kan et emne i PE, PP, PTFE eller POM ikke smeltesvejses, er limning et alternativ, men materialerne kræver overfladebehandling. Læs hvordan i limning af PE og PP.